Racehygiejne

Omkring år 1900 var der blandt mange mennesker en angst for, at de fattige, evnesvage og kriminelle ville få så mange børn, at det ville få samfundet til at bryde sammen. Det fik nogle videnskabsfolk og politikere til at argumentere for eugenik og racehygiejne. Det vil sige en idé om, at man skulle forhindre visse befolkningsgrupper i at få børn. I særligt USA, Tyskland, Sverige og Danmark vedtog politikerne fra 1920'erne love, der tillod tvangssterilisering af sindssyge og evnesvage. Disse racehygiejniske love blev først gradvist ophævet efter anden verdenskrig, hvor man i Nazi-Tysklands gaskamre så, hvor farlig denne tanke om værdige og uværdige mennesker var.

Racehygiejnen var videnskabeligt baseret på Gregor Mendels genetik og Charles Darwins teori om naturlig udvælgelse, som eugenikerne ønskede at supplere med en politisk udvælgelse af hvem, der var egnede til at få børn og dermed bringe deres gener videre.

I Danmark var en af de relativt få tilhængere af eugenik i perioden 1859-1920 tandlægen og dietisten Alfred Bramsen, mens den anerkendte genetiker Wilhelm Johannsen tog afstand fra ideen.

Bramsen, Alfred: "Natur og Opdragelse – Betragtninger i Anledning af Darwinismens Jubilæum", Det Ny Aarhundrede, 6. Aarg., s. 823-832