IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

Alfred Beutner Bramsen (1851-1932)

Tandlæge og ernæringsekspert, kandidat i tandlægevidenskab 1869, Doktorgrad 1871.

Alfred Bramsen var en pioneer inden for den såkaldte råkostbevægelse omkring år 1900. Han agiterede i pamfletter og forelæsninger for vigtigheden af at spise naturlig mad og tygge den grundigt for at forbedre fordøjelsen og undgå sygdomme som kræft. Han var endvidere en af de få danske fortalere for eugenik (racehygiejne) før 1. verdenskrig. I en artikel i det prestigiøse radikale månedstidsskrift Det Ny Aarhundrede i 1909 hyldede han darwinismens jubilæum ved at fremhæve neodarwinismen (August Weismann), mutationsteori (Hugo de Vries) og eugenik (Francis Galton) på bekostning af lamarkistiske faktorer i den evolutionære proces. Ifølge Bramsen resulterede kombinationen af naturlig selektion, mutationer og arvelighedslove i et deterministisk biologisk syn på mennesket, hvilket gjorde sociale reformer og individuelle forbedringer utilstrækkelige til at forhindre en racemæssig degeneration. I tråd med lignende tanker i andre vestlige lande argumenterede Bramsen for, at politiske initiativer var nødvendige for at forhindre spredningen af genetisk ”belastede” og ”håbløse” familier. I lighed med Galton foreslog Bramsen restriktioner på ægteskab. Der var dog grænser for Bramsens biologiske determinisme. Han understregede, at miljø, særligt ernæring, spillede en vigtig rolle for den enkeltes sundhed, og argumenterede for at dette kunne forbedre racen indirekte ved at fremme visse særligt fordelagtige variationer. Bramsen beklagede, at folk var ligeglade med spørgsmålet om eugenik, og at staten ikke spillede nogen aktiv rolle i at bortavle uhensigtsmæssige arvelige anlæg. I pamfletten Eugenik: De Velbårne og de Belastede (Copenhagen: Martins Forlag, 1912), skrevet i kølvandet på den første internationale eugenikkongres i London, skærpede og udvidede Bramsen sit argument. Han advarede nu mod den “gule fare” i form af den kinesiske race og opfordrede politikere til at støtte tvangssterilisation og polygami for at forbedre den hvide race. I 1920'erne blev danske politikere fra socialdemokrater til liberale modtagelige over for de eugeniske ideer, som Bramsen advokerede, og der indledtes et omfattende sterilisationsprogram rettet mod dem, der blev betragtet som mentalt syge og retarderede.

Hans Henrik Hjermitslev

Tilbage til oversigten over biografierne