Denne historie var slet ikke kendt på Darwins egen tid, men opstod først i 1930erne, da man fejrede 100-året for Darwins besøg på øerne. Det er rigtigt, at han besøgte Galápagosøerne under sin jordomrejse med HMS Beagle. Det er også rigtigt, at han indsamlede forskellige finketyper. Men det er ikke rigtigt, at de omgående fik ham til at tænke på evolution med naturlig selektion.

Faktisk var han hverken særlig omhyggelig med at registrere finkerne eller i det hele taget studere dem. Det var først efter, at han var vendt tilbage til England, at kollegaen John Gould fik orden på samlingen og henledte Darwins opmærksomhed på finkernes forskellige kendetegn.

Der var mange andre ting, der fik Darwins tanker ind på evolution. Han indsamlede et imponerende geologisk, palæontologisk, zoologisk og botanisk materiale fra hele verden, som han studerede og sammenlignede med, hvad andre forskere havde indsamlet og beskrevet. Alt det materiale viste tegn på, at udviklingen havde nogle helt bestemte fællestræk. I dag siger vi, at der var tale om konvergerende bevismateriale. Det fik i sidste instans Darwin til at tænke i evolutionsbaner.

Ideen opstod altså på baggrund af et langvarigt studium af et meget omfattende materiale. Nu manglede han så bare en mekanisme, der kunne forklare det. Den fandt han i naturlig selektion. Finkehistorien er blevet så populær, fordi den er simpel og bekræfter det udbredte billede af videnskabens udvikling som resultat af den geniale forskers pludselige aha-oplevelse. Sådan er det sjældent, og sådan var det slet ikke for Darwin.

Siden 2000 er der dukket en ejendommelig variant af finkemyten op. Der introducerede Bank of England nemlig under stor opmærksomhed den nye britiske 10-punds seddel. På den ene side finder man til højre Darwins letgenkendelige og karakteristiske profil med det store hvide skæg. Man har også valgt at inkludere HMS Beagle, et forstørrelsesglas, nogle blomster og til venstre, ligeså markant som Darwins profil, med bankens egne ord, ”en kolibri karakteristisk for Galápagosøerne”.

Darwin så ingen kolibrier på Galápagosøerne. Der er nemlig ingen. Han nævner ikke engang kolibrier i Om Arternes Oprindelse, og der er meget få referencer til dem i hans andre bøger. I hans private feltnotater finder man også kun få referencer til kolibrier blandt meget lange lister med alle mulige forskellige dyr, han registrerede i Sydamerika. Han havde kun set kolibrier i den østlige del af Chile og vidste derfor ikke, om de var anderledes i den vestlige del. Og så er der en enkelt kolibri på listen over fund fra Valparaiso og Tierra del Fuega. Det er alt. Men overalt hvor man betaler med 10-punds sedler, forbinder man nu kolibrier med Darwin.

Redaktionen