Evolutionslærens gennembrud: 1883-1920

Ved Darwins død i 1882 var han nærmest en berømthed. Satiriske repræsentationer af Darwin og hans teori var blevet et almindeligt tema i den danske tidsskriftslitteratur. Skildringer af hans liv og arbejde, introduktioner, portrætter, mindeord, specialudgaver, noveller og romaner inspireret af darwinismen dukkede nu op overalt.

Evolutionslæren fik mere og mere opmærksomhed fra danske naturhistorikere som andet end et spændende forslag. Selvom Darwin selv i sit sidste leveår beklagede, at det aldrig lykkedes ham at overbevise Japetus Steenstrup til at tro på evolutionen, så var der nu mange af Steenstrups yngre kolleger, der gjorde. Mod slutningen af 1800-tallet var Darwins teori ikke længere kontroversiel og gled efterhånden ind i den almindelige universitetsundervisning i de naturhistoriske fag. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man også at undervise i evolution i realskolen, gymnasierne og på folkehøjskolerne.

I begyndelsen af 1900-tallet var der i visse videnskabelige kredse i Danmark en tendens til at se evolutionsteorien som utilstrækkelig og lettere gammeldags. Botanikeren Eugen Warming kritiserede Darwins teori om naturlig udvælgelse og  genetikpioneren Wilhelm Johannsen fandt dele af Darwins teori om arvelighed forfejlet. Genetikken og evolutionslæren blev først endeligt forenet i den såkaldte neodarwinistiske syntese i 1930'erne.

På hundredeårsdagen for Darwins fødsel den 12. februar 1909 blev han fejret i de fleste danske aviser. Darwin blev opfattet som en videnskabelig helt, der havde ændret naturvidenskaben for altid. Mens mange kristne aviser var forbeholdne overfor at gøre udviklingslæren til en samlet verdensanskuelse, så tog radikale og socialistiske aviser ivrigt en antikristelig form for darwinisme til sig. Kampen om Darwin fortsatte.   

Redaktionen