Professor i zoologi 1845-1885, studerede naturhistorie 1833-41 uden afslutningseksamen, underviser ved Sagorø Akademi 1841-45, far til Johannes Steenstrup, ekspert i tiarmede blæksprutter og rur.
Selvom hans videnskabelige bedrifter ikke var imponerende, var Japetus Steenstrup den mest indflydelsesrige zoolog i 1800-tallets Danmark. Som underviser, populær foredragsholder, redaktør af videnskabelige tidsskrifter, universitetspolitiker og medlem af ledelsen på Zoologisk Museum og Carlsbergfondet, spillede han en afgørende rolle i udviklingen af naturhistorien og naturvidenskaben i det hele taget. I løbet af Steenstrups professorat på universitetet blev der indført en magisterkonferensgrad i naturhistorie (1848), der blev oprettet et naturvidenskabeligt fakultet (1850), og der blev bygget et nyt zoologisk museum (1870). Før 1848 var det ikke ualmindeligt at studerende med interesse for zoologi læste på universitetet uden at få en akademisk grad, hvilket ville kræve omfattende filologiske kundskaber. Steenstrups videnskabelige arbejder var baseret på idealistisk morfologi, og selvom han debatterede evolutionsteori med sine studerende og korresponderede med Darwin, blev han aldrig evolutionist.
Hans Henrik Hjermitslev