Den største fejring af Darwin nogensinde fandt sted i 2009. Det var 200-året for hans fødsel og 150-året for udgivelsen af Om Arternes Oprindelse. I modsætning til tidligere fejringer lykkedes det langt fra nogen grupper eller videnskabelige institutioner at sikre monopol på den autoriserede fortælling om Darwin. I stedet var vi vidner til en broget mosaik af folk med forskellige videnskabelige, kulturelle, regionale, institutionelle og religiøse interesser, der alle blandede sig i den offentlige fejring—og i nogle tilfælde fordømmelse af både Darwin og evolution.

En af grundene til at 2009-fejringen blev så massiv og fik global udbredelse skal findes i den voksende bekymring i akademiske kredse og undervisningsmiljøer for kreationismens fremmarch over hele verden og blandt alle religiøse grupper. Det mobiliserede mange til at bruge Darwin som ikon for vigtigheden af videnskabelig dannelse og fri udannelse for enhver uanset, hvor man boede, hvilken kulturel baggrund man kom fra, og hvilken religion man havde.

Det afstedkom en helt konkret og hidtil uset kommerciel interesse i Darwin. Han blev simpelthen set som en god måde både at skaffe seere, lyttere og læsere på, og til at tjene penge på.

Også antievolutionsbevægelserne var aktive i 2009 med en lang række forskellige kampagner, der nu ofte knyttede Darwin og evolution til racisme, fascisme, nazisme, kommunisme og terrorisme. Nogle grupper mente endda, at Darwin havde skylden for terrorangrebet på Tvillingetårnene d. 11. september 2001.

2009 bragte ikke meget nyt til forståelsen af Darwin selv. De mest interessante nye bidrag har været en mere fokuseret indsats på at sætte Darwin ind i en større sammenhæng. For eksempel har der været en række nye studier af Darwin og visuel kultur, der har åbnet for flere nye og spændende spørgsmål. Et andet felt, der har vist et stort potentiale er studiet af, hvordan Darwin er blevet brugt og overtaget af forskellige grupper på tværs af grænser, sprog og kulturer.

Ud af 2009 ser det ud til, at vi i langt højere grad end tidligere får en forståelse af Darwin sat ordentlig ind i en større sammenhæng.

Peter C. Kjærgaard