Da "the missing link" blev udstillet i Cambridge
Den flotteste Darwinudstilling i 2009 var på Fitzwilliam Museum i Cambridge, der i forvejen har en samling i verdensklasse. Det var langt fra en traditionel Darwinudstilling. Faktisk så var Darwin befriende fraværende på udstillingen i et år, hvor vi ellers hørte rigeligt om manden selv.
På Fitzwilliam Museum er det kunsten, det drejede sig om: hvordan vi har set os selv og naturen omkring os reflekteret i kunst og populærkultur. Det kom der intet mindre end en fantastisk udstilling ud af.
Vores forpligtelse til at stoppe sludder
Ugen inden udstillingen åbnede, var vi verden over vidne til et ukritisk mediehysteri omkring darwinius marsillae og den sensationsprægede fejring af, at nu havde vi endelig fundet ”the missing link”. Fra et videnskabeligt synspunkt har det næsten ikke været til at bære. Videnskabeligt set giver det nemlig ingen mening at tale om ”missing links”. Det bygger på en forvirring og sammenblanding af to dominerende metaforer for at forstå livets udvikling, der begge fik deres folkelige og videnskabelige gennembrud i 1800-tallet.
I den ene ses livets udvikling som en lang kæde. I den anden ses livets udvikling som et træ. Den sidste kender vi fra Darwins evolutionsteori, som grundlagde vores nuværende opfattelse af livets udvikling og den moderne kladistik. Den første faldt, videnskabeligt set, med livets træ. Men den har alligevel været bemærkelsesværdig overlevelsesdygtig. Det er i denne sammenhæng, at begrebet ”missing link” skal ses.
”The missing link” er ideen om et muligt manglende led i livets kæde. Denne historie er vildtvoksende, kompleks og meget spændende. Men den har ingen plads i moderne videnskab. ”The missing link” er et kulturelt fænomen, ikke et videnskabeligt problem. Alligevel har vi gentagende gange i løbet af Darwinåret i 2009 hørt videnskabsfolk tale om ”missing links” i et forsøg på at popularisere og skabe opmærksomhed omkring evolution. Og det er virkelig uheldigt. Det giver nemlig en hel forkert opfattelse af vores viden om livets udvikling.
En bizar og ligeså uheldig konsekvens har været, at nogle mener, at vi ikke må kritisere hinanden på dette punkt. Det kan nemlig se ud som en usikkerhed i den videnskabelige verden og dermed åbne for kreationistisk kritik. Det er man særligt bange for i USA, hvor 2/3 af befolkningen ifølge en Gallupundersøgelse mener, at Gud skabte mennesket nogenlunde i dets nuværende form for mindre end 10.000 år siden. Men det kan ikke nytte noget. Vi har som forskere en forpligtelse til at stoppe sludder – ikke mindst når det foregår i egne rækker.
”The missing link” på Fitzwilliam Museum
Ville man derfor se “the missing link” i 2009 – og det kunne man godt – så skulle man ikke tage til Naturhistorisk Museum i Oslo for at kigge på darwinius marsillae. Nej, man skulle tage turen til Cambridge og gå ind på Fitzwilliam Museums udstilling Endless Forms. Her fandt vi nemlig ”the missing link”, der er et meget virkeligt kulturelt fænomen.
Fra en ekspedition til Laos hjembragte den dansk-fødte Carl Alfred Bock en pige med lidelsen hypertrichosis, der kan give stærk hårvækst, hvor de fleste blot har usynlige dun. ”Krao”, der havde hår over hele kroppen vakte stor opmærksomhed, da hun i 1883 blev præsenteret for den måbende offentlighed i London. Det var året efter Darwins død. Den store internationale indsamling til hans minde var i fuld gang og interessen for hans ideer, særligt om os selv, havde aldrig været større. Amerikanske William Leonard Hunt, der gik under navnet Signor Farini, så straks potentialet og markedsførte med stor succes pigen som ”The missing link: et levende bevis for Darwins teori om menneskets afstamning”.
På Fitzwilliam Museum kunne man se de sensationelle – og naturligvis manipulerede – billeder af ”Krao, the missing link” og hendes to pelsklædte forældre. Men det er bare en, lille bitte historie af de mange, der blev fortalt gennem antropologiske visitkort, tegninger, skitser, fotografier, tryk, en grum bronzegorilla, der bortfører en nøgen kvinde, et smukt volière med udstoppede kolibrier og et væld af fantastiske malerier, der viser synet på os selv og naturen i 1800-tallet bedre end nogen bog.
Man kan dog godt få en fornemmelse af udstillingen på bogform. Som supplement til udstillingen har Fitzwilliam Museum i samarbejde med Yale Center for British Art udgivet året flotteste Darwinbog: Endless Forms, Charles Darwin, Natural Science and the Visual Arts. Udstillingen er nu lukket, men du kan stadig få en fornemmelse af, hvor tæt Darwin, evolution og kunst hænger sammen, hvis man bare kigger efter det. Køb bogen eller lån den på biblioteket, og lad dig fortrylle af den spændende verden, der åbner sig.
Peter C. Kjærgaard
