IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

Jens Johannes Jørgensen (1866-1956)

Forfatter, studerede naturhistorie fra 1885.

Som ung studerende blev Johannes Jørgensen støttet af filosoffen Harald Høffding, og da han begyndte sin karriere som digter i 1886, blev han en del af en inderkreds af fritænkere, der fulgte litteraturkritikeren Georg Brandes i Studentersamfundet. I 1885 kom Jørgensen, sammen med J.O. Bøving-Petersen med i den første årgang af zoologistuderende, der blev undervist i komparativ embryologi af Rudolf S. Bergh. Disse var de første forelæsninger på universitetet, der tog udgangspunkt i udviklingslære. I den første del af sin selvbiografi, som han gav titlen Den Røde Stjerne (København: Gyldendal, 1916), erindrede Jørgensen sin tid som ung, darwinistisk zoolog i 1880erne. Han forklarede at den tyske, radikale naturhistoriker Ernst Haeckel, var de studerendes foretrukne forfatter, og de læste ivrigt Haeckels værk Natural History of Creation og beundrede hans fylogenetiske træer. De beundrede ikke de britiske naturhistorikere i samme grad, fordi de betragtede dem som værende for forsigtige i deres forfatterskab. Blandt hans undervisere var botanikeren Eugen Warming og zoologen J.E.V. Boas, der begge var tilhængere af udviklingslæren, mens den noget ældre zoolog C.F. Lütken stadig var skeptisk overfor teorien om artsdannelse. I 1892 tog Jørgensen afstand fra Brandes’ litterære realisme og startede tidsskriftet Taarnet, som udgav symbolistisk og religiøs poesi. Jørgensen konverterede til katolicismen i 1896 og endte med at blive en rost ortodoks-katolsk digter og levnedsskildrer.

Læs også "Danes commemorating Darwin: Apes and evolution at the 1909 anniversary".


Hans Henrik Hjermitslev

Tilbage til oversigten over biografierne