IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

Rasmus Nielsen (1809-1884)

Professor i filosofi 1841-1883, kandidat i teologi 1837, Dr. Theol. 1840, rektor ved universitetet 1880-1881. 

Nielsen begyndte sin filosofiske karriere som tilhænger af G.W.F. Hegels idealisme, men da han i 1840erne personligt mødte den uafhængige filosof og teolog Søren Kierkegaard, og læste hans værker, tog han afstand fra den Hegelianske idealisme og lagde i stedet mere vægt på troens personlige aspekter, som han mente ikke kunne beskrives med menneskelig fornuft. I stil med Kierkegaard kritiserede Nielsen Hegels forsøg på at kombinere filosofi, historie og kristendom til en kulturel syntese, der underkastede alt andet til fordel for et enkelt logisk princip. Denne tilgang var blevet populær blandt danske teologer i midten af det nittende århundrede. På den anden hånd var Nielsen kritisk overfor en ny generation af materialistiske og positivistiske filosoffer, der hævdede at naturvidenskaben gjorde teologi og religiøs tro uholdbar. I modsætning til de fleste af hans teologiske kolleger mente Nielsen, at man skulle tage videnskabelige teorier alvorligt, men at dét ikke udelukkede den kristne tro. Nielsen mente, at det var ethvert individs eksistentielle udfordring at leve både med videnskabelig viden og religiøs tro uden at ophæve denne todeling. Nielsen havde taget denne medierende rolle under to fejder om tro og viden i 1849-1850 og 1865-1869. Under den sidste debat mødte han stærk kritik fra både teologer og filosoffer. På trods af, at Nielsens holdning blev marginaliseret på Afdeling for Filosofi på universitetet efter 1870, hvor positivistiske tendenser begyndte at få medvind, og Nielsens syntese af teologi og filosofi måtte se med fra sidelinjen, så fandt han et mere imødekommende publikum hos teologer med grundtvigianske synspunkter. Mange liberale grundtvigianere anså hans filosofi for at være den gyldne middelvej mellem konservativ, højkirkelig ortodoksi og ateistisk fritænkning. I 1873 udgav Nielsen en artikel i sit eget tidsskrift, For Idé og Virkelighed, hvor han, i en diskussion om udviklingslære, gjorde en total skelnen mellem tro og viden, eller, mellem religion og videnskab. Nielsen støttede helhjertet op om Darwins udviklingslære i det omfang, den blev behandlet som en videnskabelig teori, og ikke et fuldstændigt verdensbillede. Nielsens separationsmodel for videnskab og religion blev fundamentet for liberale grundtvigianeres respons til videnskabelige idéer som udviklingslæren, som ellers ved første øjekast lignede en trussel mod kristendommen. 
 

Hans Henrik Hjermitslev

Tilbage til oversigten over biografierne