Menneskets Afstamning

Titelbladet til den danske oversættelse af Menneskets Afstamning

Der var et spørgsmål, som Darwin ikke tog op i Om Arternes Oprindelse, men som alle andre omgående så som helt centralt. Konsekvensen af Darwins teori, der inkluderede alt levende, var selvfølgelig, at mennesket også måtte have udviklet sig fra et tidligere stadie. Spørgsmålet var naturligvis fra hvad? Thomas Henry Huxley, der ikke havde Darwins forsigtighed, var ikke bange for at slå menneskets slægtskab med aberne fast. I offentligheden blev teorien også hurtig kendt som "abeteorien". Det var dog en udbredt misforståelse, at mennesket nedstammede direkte fra de nulevende aber. Huxley kæmpede for at få folk til at forstå, at det handlede om fælles afstamning. Men Darwin forblev tavs.

I 1871 havde Darwin imidlertid samlet så meget materiale, og efter tolv års diskussion var emnet heller ikke helt så kontroversielt længere. Tiden var blevet moden for Darwin til at fortælle, hvad han mente om, hvilke konsekvenser hans tanker havde for mennesket.

Bogen Menneskets afstamning udkom i to bind. Allerede tre uger senere var andenudgaven i handlen, og efter tre måneder var den solgt i 4.500 eksemplarer. Udover det omfattende bevismateriale for menneskets udvikling fra simplere livsformer, demonstrerede Darwin styrken og nødvendigheden af endnu en evolutionsmekanisme: seksuel selektion. I kampen for tilværelsen, havde Darwin fundet ud af, var den seksuelle konkurrence mellem individer helt central for arternes variation. Det var endnu et fællestræk mellem mennesker og andre dyr i en verden, hvor alt levende var i familie.

Peter C. Kjærgaard