IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

Sensationalt fund eller sensationsjagt?

”The missing link er endelig fundet”, ”Verdens ottende vidunder”, ”Palæontologiens Rosettasten”, ”Darwin havde ret”, ”Evolutionsteorien er endelig bevist”. Verdenspressen havde de helt store overskrifter fremme, da et nyt fossil blev præsenteret i maj 2009.

Darwinius masillae, en lemurlignende primat, er da også ret fantastisk. 47 millioner år gammel og helt utrolig velbevaret: omkring 95 % intakt og med en mørk skygge omkring skelettet af hvad der engang var kød og pels. Fossilet kan oven i købet bestemmes som hunkøn, og i maven kan vi se rester af hendes sidste måltid, der i øvrigt bestod af frugter og blade. Og så havde hun fået kælenavnet Ida. Det er da ikke til at stå for.

Imponerende koordineret mediestunt
Ida blev præsenteret for verden d. 17. maj 2009. En stort anlagt pressekonference på American Museum of Natural History med New Yorks borgmester, Michael Bloomenberg og fuld pressedækning. Her var der skruet fuldt op for sensationsblusset: Ida er ikke bare "the missing link", hun er "The Link!" – forbindelsen til vores fælles fortid med alle de andre primater.

Hun er 20 gange ældre end de fleste kendte fossiler, der hidtil har givet os svar på menneskets udvikling, lyder det i pressemeddelelsen. I forhold til Ida er Lucy (et af de mest berømte fossiler blandt vores evolutionære forfædre af arten australopithecus aferensis) da også en ren årsunge med sine blot 3,2 millioner år – om end ikke de annoncerede 20 gange yngre.

Men pressekonferencen stod ikke alene. Den sensationelle lancering har været nøje planlagt gennem flere år og kulminerer i et hidtil uset videnskabeligt mediestunt, der perfekt timet lancerer den videnskabelige artikel, et omfattende og velproduceret website med intet mindre end en kommentar fra legendariske David Attenborough, en tv-udsendelse og en populærvidenskabelig bog stort set samtidig.

Her var det hele til en god historie – og den var mesterligt koordineret af forskerne selv i en imponerende koreograferet lancering, der hurtigt sikrede sensationelle overskrifter og maksimal opmærksomhed på verdensplan. Selv Google skiftede i dagens anledning logo. Men alt dette er ikke uden problemer, og alle var heller ikke lige tilfredse.

Verdens mest misbrugte overskrift
”Denne opdagelse vil revolutionere alt vi ved”. Der er ikke noget at sige til, at man i nyhedsredaktionerne faldt for fristelsen til endnu engang at hive denne overskrift frem. Problemet er bare, at selvom Ida er et fantastisk velbevaret fossil, og vi kan lære en masse af at studere det, så rokker det ikke ved, hvad vi allerede kender til menneskets udvikling. Dertil kommer, at resultaterne af fossilanalyserne naturligvis skulle afprøves. De kom senere på året og viste i modsætning til de sensationelle erklæringer i maj, at Ida ikke i lige linje var i familie med os mennesker.

Det oprindelige studie af Ida blev offentliggjort i det åbne og frit tilgængelige online tidsskrift PLoS ONE. To af verdens førende videnskabelige tidsskrifter – og konkurrenter – Science og Nature var hurtigt ude med de kritiske toner, og konkurrerende forskerhold stillede sig omgående tvivlende overfor klassificeringen af Ida. Historien om Ida er med andre ord langt fra afsluttet. Den imponerende koordinerede offentliggørelse er ikke en konklusion. Det er kun begyndelsen.

”The missing link” er en myte
Der er imidlertid et andet, fundamentalt problem med lanceringen. Det er ikke første gang i år, at ”the missing link” er blevet brugt til at skabe en mediestorm. Faktisk er det noget, der sker hele tiden – stadigvæk. Problemet her er, at man ved at spille op til et af evolutionsteoriens stærkeste ikoner gennem de sidste næsten 150 år, det berømte ”Missing Link”, forstærker man desværre den stadig meget udbredte myte, at vores forståelse af menneskets udvikling afhænger af et bestemt led, der knytter menneskets historie til abernes historie.

Ideen om ”the missing link” i forhold til menneskets udviklingshistorie opstod i årene umiddelbart efter udgivelsen af Charles Darwins Om Arternes Oprindelse. Det blev i begyndelsen set som en stor videnskabelig udfordring at finde, hvad man anså for at være det endelige evolutionære bevis for menneskets udvikling. Men fra 1920erne og frem mistede ideen om ”the missing link” sin videnskabelige betydning og har i dag slet ingen relevans i den aktuelle evolutionsforskning.

”The missing link” er dog stadig fast forankret i den offentlige bevidsthed, ikke mindst på grund af mediernes ukritiske brug af udtrykket og visse videnskabsfolks misforståede opmærksomhedssøgen. Det sidste giver desværre bagslag og fører til en uheldig misforståelse af vores videnskabelige viden om livets udvikling. Alle fossiler er led i en lang evolutionær kæde. Ideen om afgørende mellemformer, der lige netop knytter to arter sammen og derfor giver de manglende beviser til evolutionslæren, giver ingen mening. I en vis forstand er alle arter mellemformer.

Det vigtigste budskab er faktisk, at vi ikke har brug for at finde et ”missing link” i dag. Vi har nu så omfattende fossilt og genetisk materiale, der hævet over en hver tvivl og fuldstændig sikkert, demonstrerer homo sapiens’ slægtskab med de øvrige primater.

Vi har stadig meget at lære om menneskets udvikling. Men Ida revolutionerer ikke hverken videnskaben eller vores opfattelse af os selv. Annonceringen af darwinius massilae er et blandt mange, spændende og vigtige palæontologiske forskningsresultater indenfor de senere år. Og der kommer flere til. Det er et forskningsfelt i rivende udvikling. Ida er ikke det manglende led, der får alting til at falde på plads for os. Men hendes historie er spændende – og så er hun rigtig flot!

Peter C. Kjærgaard

[oprindelige udgivelsesdata]

Dyb viden

Læs mere om human evolution og sensationsjagt i artiklen Ida og Ardi: chimpanseproblemet.