IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

Vi er alle religiøse

“I Egypten er alle religiøse”. Det var et af de mest forbløffende forsvar for Darwin og evolutionsteorien, jeg har hørt. Det kom fra den officielle repræsentant fra Bibliotheca Alexandrina—det nye, store bibliotek i Alexandria—under den afsluttende debat til en konference om Darwin og samfundet i november 2009.

Gud skabte smukke mennesker
Konferencen var arrangeret af British Council. I løbet af tre dage var forskere og studerende fra mere end 30 lande samlet for at høre 140 foredragsholdere tale om Darwin, evolution og samfund. Det var en meget berigende multikulturel oplevelse.

Der var mange rene videnskabelige foredrag. Heldigvis. Det er det nødvendige første skridt i enhver samtale om evolution: at man ved, hvad man taler om. Men der var også en række temaforedrag om uddannelse, kultur, tro og de barrierer i forhold evolutionsteorien, der desværre findes i rigtig mange lande spredt over hele kloden.

Vi kom langt i forhold til at forstå, hvilke mekanismer, der ligger bag de barrierer og har dermed forhåbentlig fået nogle redskaber til at bryde dem ned. Men der er stadig lang vej. Den overvejende del af deltagerne så nemlig ikke evolution i et videnskabeligt lys, men som et element i en kultur-, samfunds- og religionskamp. Der var heldigvis få fundamentalister til stede. Men de var der. Under den afsluttende session greb en af dem mikrofonen. Hun kunne ikke acceptere, at vi andre i fuldt alvor kunne tale om vores slægtskab med aberne.

Ifølge hende var der ingen vaklen, ingen tvivl og dermed heller ingen evolution: Gud havde skabt Adam og Eva som de smukkeste mennesker. Vi var alle efterkommere fra dem. Det var derfor fuldstændig uacceptabelt af os at foreslå, at så smukke mennesker kunne være i familie med sådan nogle behårede bæster. Det var det indlæg, der fik den officielle repræsentant fra Bibliotheca Alexandrina på banen. Han forsøgte at berolige hende—og alle andre i salen med de indledende ord: ”I Egypten er alle religiøse”. Man kunne sagtens være religiøs og anerkende evolutionsteorien. Her var vi jo alle religiøse.

Selv dem uden religion
Tidligere på dagen udspillede der sig en lignende situation. Her havde en foredragsholder talt om, hvordan de store verdensreligioner havde påvirket vores videnskabelige erkendelse og dermed evolutionsteorien. Men han glemte at nævne Islam.

Det blev heldigvis påpeget, og alt var fint. Denne konference gav os alle en unik situation til at mødes på tværs af religioner og kulturer—og så var det vigtigt, at man ikke glemte nogen. “Det er her dialogen begynder. Vi skal have alle med”, blev det slået fast. Og så kom tilføjelsen: “Selv dem uden religion”. Det var ikke nogen unik situation, men blev taget som et fælles udgangspunkt, at vi måske havde forskellige religioner, men når alt kom til alt, så var vi alle religiøse.

Videnskaben er vores fælles sprog
For mig, personligt, er det noget af det mest frustrerende ved at være evolutionsforsker: at evolutionsspørgsmålet i det offentlige rum konsekvent bliver sat i en religiøs sammenhæng. Evolution er interessant på grund af konsekvensen for religion. Darwin er interessant på grund af konkurrencen med Gud.

Men nej, sådan er det ikke. Sådan bør det ikke være, og sådan skal det ikke være. Som i enhver anden videnskab, skal vi kunne tale frit om vores videnskabelige resultater og uden censur eller nervøsitet for repressalier. Folks personlige holdninger, kulturelle baggrund eller religiøse overbevisning kan vi heldigvis se bort fra. Vi kan, og vi skal, adskille viden og tro. Videnskaben giver os et fælles sprog. Det er her dialogen begynder.

Retten til at være ateist
Trosret og –frihed gælder naturligvis for alle. Det er forbløffende at se, hvordan det i de senere år over hele kloden er blevet almindeligt at se ned på folk uden religion. Hvad der tidligere har været helt almindeligt og uproblematisk er blevet vanskeligt for folk i en verden og en hverdag, hvor religion bliver mere og mere fremtrædende.

Jeg har mange kolleger, der ikke længere har lyst til at sige offentligt, at de ikke har nogen religion. Det kan ikke være meningen. Den tværkulturelle dialog starter før det spørgsmål tages op. Den videnskabelige diskussion starter uden. Alle har ret til at have deres religion i fred. Og enhver har naturligvis også ret til ikke at have nogen religion.

Jeg er ateist. Jeg har ingen religion. Men det er i denne sammenhæng uden betydning.

Peter C. Kjærgaard

[originale udgivelsesdata]