IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

J.N.L. Dalsgaard (1825-1904)

Grundtvigiansk gejstlig, kandidat i teologi, pastor og landmand i Ringive 1872-79 og i Ødum 1879-1900 i Jylland.

I 1879 udgav Dalsgaard sit apologetiske værk, Stenene råbe: Et Indlæg mod Nutidens Vantro Naturbetragtning (København: Karl Schønbergs Forlag, 1879). Dalsgaard forsøgte at forlige bibelske skrifter med uniformitaristisk geologi ved at tilslutte sig den såkaldte dag-alder-teori, som mente, at de seks skabelsesdage skulle fortolkes som geologiske tidsaldre. Dalsgaards værk blev anmeldt i tidsskriftet Nordisk Maanedsskrift af den grundtvigianske fysiker Poul la Cour, der argumentere, at Gud først indførte naturlovene, efter han havde ladet en regnbue skabe, som tegn på pagten med Noah efter syndfloden. Anmeldelsen satte gang i en diskussion i tidsskriftet, der strakte sig over 1880 og 1881, mellem Dalsgaard, la Cour og teologen Frederik Jungersen, hvor sidstnævnte angreb både la Cour og Dalsgaard for at prøve at forlige videnskab og tro. Med henblik på Rasmus Nielsens filosofi advarede Jungersen mod den slags apologetik og argumenterede for, at tro og videnskab nødvendigvis skulle forstås som to radikalt forskellige ting.


Hans Henrik Hjermitslev

Tilbage til oversigten over biografierne